Tiny-house kursus

Tiny-house kursus og workshop – Lær at bygge dit eget hus!

Share

Tiny-house Kursus og workshop på Abildgaard. For dig som vil bygge bæredygtigt, overskueligt og bo og leve så vidt muligt uden gæld. Vær med i 8 dages arbejdsfællesskab med kompetent og fagligt velfunderet undervisning.

  • Går du og drømmer om at leve mere enkelt og bæredygtigt?
  • Vil du undersøge en anden måde at bo på og skabe din egen bolig fra bunden?
  • Er du fascineret af ideerne om “Tiny-huse” , små bo-enheder, der kan fungere fleksibelt og flyttes uden det store besvær?
  • Har du set, hvor mange penge de alligevel koster, hvis du skal købe en, der er færdigbygget fra en producent?
  • Vil du bygge den selv, og synes du, at du mangler både inspiration, viden og praktisk erfaring til at gøre det?

Så kom og vær med på Abildgårds workshop og arbejdsfællesskab omkring at bygge et Tiny house

Lær og sug til dig af muligheder, metoder, vigtig viden om, hvordan man bygger, om materialer, og frem for alt at bygge i praksis sammen med en engageret gruppe, som deler din interesse og længsel.

Hvor afholdes Tiny-house Kursus og workshop, og hvad omfatter det?

På Abildgaard i Nølev, syd for Århus og ikke langt fra skønne Saxild strand bygger vi sammen over 8 dage et Tiny house

Vi kommer igennem alt det, der er nødvendigt for at bygge et råhus, med døre og vinduer, gulve, vægge, lofter, isolering, tag. Hvis du mangler erfaring med at bruge værktøj og er helt ny, åbner vi for, at vi to dage inden introducerer dig grundigt til det både i teori og praksis.

Hvis du er helt uerfaren med at bruge værktøj

Vi ved, at det for nogen vil være helt nyt at betjene en kap-geringssav, rundsaven, dyksaven, boremaskiner, vælge bor og bits, sømpistoler etc.. Det gælder også alt det, der skal til, for at det, der bygges, er i vatter og mål og kommer til at passe sammen. …

…. Det skal ikke stå i vejen for at være med i byggeriet de næste 10 dage.

På den 1. dag, indretter vi bl.a. sammen byggepladsen. Det vil også give dig en vigtig erfaring til brug for dit eget projekt, når du selv går igang

Indhold på Abildgaards Tiny-house Kursus og workshop

Vi præsenterer jer for- og undersøger sammen husets ide.

Vi strukturerer arbejdet, og præsenterer jer for viden om bygninger og byggeri, der har vist deres store nytte i tusinder af år.

Hver dag vil vi supplere det praktiske arbejde med dialog og oplæg om:

  • Hvad forstår vi ved det levende hus?
  • At se på et hus i et systemisk økologisk perspektiv.
  • Husets form og planløsninger.
  • At bygge MED naturen og ikke imod. – synligt eller så det falder ind.
  • Princippet om: “Vand væk!”…
  • Zoner: Adgang/udgang, vask, bad, toilet, recirkulation, rene zoner, sove og elskov, arbejde, hygge, spise, etc.. (Hvad passer sammen i et tiny-hus?), rengørings-venlighed.
  • Noget om lovgrundlaget og manglen på samme.
  • Stabilitet og bæreevne
  • Husets klima, og betydningen for valg af konstruktioner
  • Støj og dæmpning af den
  • Elektromagnetisme og evt. beskyttelse?
  • Bæredygtige materialer – som vi ser det.Opbygning af gulve, vægge, tag/loft. Bærende dele, Stivhed
  • Isoleringsprincipper, materialer og metoder
  • Sikring mod dyr og insekter, råd og svamp.
  • Gennemføringer
  • Udvidelse og sammentrækning, tætning, ventilerede konstruktioner.
  • Brand og flugtveje
  • Vådrum, vand- og lugtfrie løsninger til toilet
  • Varmekilder og vigtige hensyn at tage i forhold til konstruktionen.
  • Luftens bevægelse, træk.
  • Installationer og førings-veje
  • Vand og el
  • Frostsikring
  • Overflader og behandlingen af dem. “Når noget er giftigt, er det for at få det til at holde længe, og holde noget levende væk!”
  • Beskyttelse igennem hensigtsmæssig konstruktion.
  • Fastgørelses-midler: Skruer, søm, beslag, eller samlinger uden.
  • Ler, puds og at pudse.

Masser af tips og tricks, der gør det MEGET lettere at bygge selv.
… Også når du står helt alene og mangler en 3. eller 4. hånd.

Ledelsen af Tiny-house Kursus og workshop varetages af:

De 8 dages arbejdsfællesskab ledes af Sune Winther og Jesper Løye Hejl

Jesper skriver om sig:

Tiny-house Kursus

Jeg har bl.a baggrund som Bygningsingeniør og lang praktisk erfaring med byggeri af forskellig slags. Siden min tidlige ungdom har jeg været optaget af praksis og tankegang i forhold til økologi og “biologisk-byggeri”. . Jeg har stor kærlighed til træ og naturlige materialer.

Selvforsyning og bofællesskab er vigtigt for mig, når det er muligt.

I mere end 30 år har jeg undervist på- og tilrettelagt lærende arbejds- og udviklings-fællesskaber med stor vægt på at erfare igennem praksis og ved at have muligheden for at spejle sig i hinanden. Jeg ser det sådan, at vi kan undersøge og udvikle nyt på en god måde, når vi husker også at læne os op ad grundantagelser, der har vist sig nyttige igennem lang praksis.
At lære handler i øvrigt først og fremmest om krop: At opdage nye sprog og udvide måden vi ser, sanser og bevæger os på.

Jeg har renoveret adskillige gamle gårde og bygget småhuse af snart sagt enhver art og form siden jeg var 14 år … Jeg er vild med håndværk, og glæder mig hver eneste dag over at lære nyt.

For mig er et hus ikke en “ting”. Det “lever”og ånder sammen med mig. Det skaber en ramme og en kontekst, der bevæger mig, min måde at leve på, bevæge mig på, tænke på, og at møde mine øvrige omgivelser på.

For alle de dyr, der bygger huser, huler, reder eller bosteder, handler det om at skabe et trygt tilflugtssted og “ly”.

Selv at kunne bygge og vedligeholde sit “bo-sted”, ser jeg således også som noget af det helt basale i forhold til leve- og bæredygtighed. Det er for mig på linje med at kunne dyrke- og lave sin mad, og passe på sig selv og sine omgivelser.

Sune skriver om sig:

Tiny-house Kursus

Jeg har været selvstændig siden 2000, hvor jeg primært har beskæftiget mig med skovbrugs-
og anlægsgartner opgaver.

I 1999 købte jeg med min familie en faldefærdig landbrugsejendom, som vi løbende har totalrenoveret.
Glæden ved at leve meget af mit liv udendørs, i naturen fylder. Jeg mærker en stadig stigende lyst mod et friere liv. Et liv med færre ”skal” ting og mere kreativitet, samt mulighed for at følge min lyst og impuls i livet. Jeg ser det at bygge småt og billigt/gældfrit, ingen husleje eller kreditforening, som en nem og direkte vej mod dette.

Mit ønske er at bygge i bæredygtige materialer. Både for klima og miljø, men ikke mindst for mig selv og de mennesker som skal bo i det.

Altså noget naturligt, åndbart og kemikaliefrit, modsat den plastikpose som alle nyere beboelser er pakket ind i.

Når jeg bygger mit eget hus fra bunden, kan jeg selv reparere og vedligeholde alt. Ingen dyre håndværkere eller uforudsete udgifter.

Pris for Tiny-house Kursus og workshop

Pris: 12.000 kr. for de otte dage…

Inkl. i prisen er overnatning i fælles soverum, (du kan også slå dit telt op på grunden).

Hvis du vil overnatte i rum med max. en mere end dig selv, kan du mod merpris booke et af vores Bed and Breakfast værelser. De findes i begrænset antal.

Morgenmad, frokost (Buffet med brød, ost, forskelligt pålæg), og aftensmad. Maden på Abildgaard er vegetarisk.

Tilmelding til Tiny-house Kursus og workshop

Ring og hør nærmere og få en snak med Jesper på 20214915
Skriftlig tilmelding på jesperhejl@me.com. – Gerne med en kort beskrivelse af dig selv, og dine erfaringer med at bygge.

Depositum : 2000 kr. som ikke returneres hvis du melder afbud. Og som du naturligvis får tilbage hvis Workshoppen mod forventning ikke bliver/kan afholdes. Ved endelig tilmelding sender vi info om, hvad du skal medbringe af arbejdstøj og personlige værnemidler.

Hvornår er der Tiny-house Kursus og workshop

Fra mandag den 24. maj kl. 10.00 til og med onsdag den 2 juni 2021 kl 14.00.. Lørdag-Søndag den 29-30 maj holder vi fri..

Share